50 år efter lukningen af Qullissat: Sammenholdet er her endnu

- Jeg har haft en meget stor vrede mod myndighederne og Landsrådet, der besluttede at lukke byen, siger Thorkild Jeremiassen.

Det lignede en spøgelsesby.

Brædderne knækkede sammen under husenes vægt, rød, gul og grøn maling skallede af, og vinduerne lå som knust glas. 

Kulminebyen Qullissat, der i 1960'erne var Grønlands tredjestørste by og hjem for over 1000 mennesker, lå nu som en skygge af sig selv, efter at de sidste beboere forlod byen i september 1972.

Lukningen af Qullissat

- Qullissat var en kulmineby med over 1000 beboere. I 1960 var det Grønlands tredjestørste by.

- Byens indtægtskilde var kul.

- I 1966 besluttede Grønlandsrådet at starte processen med at lukke Qullissat.

- Den danske stat lukkede byen i 1972.

- Det skyldtes, at kullene ikke kunne klare sig i konkurrence med olie, og kulminens underskud voksede år for år.

- Ifølge myndighederne var det ikke en tvangsflytning, men alt administrativt i byen lukkede, ligesom levering af strøm stoppede, og elkabler blev klippet over.

- Den danske stat solgte Qullissat for 65.000 kr. til en dansk håndværker i Sisimiut, efter at de sidste indbyggere havde forladt byen.

Kullene kunne ikke overleve konkurrencen fra olie, og kulminens underskud voksede år for år. Da det var byens eneste indtægtskilde, havde myndighederne besluttet at lukke Qullissat.

74-årige Thorkild Jeremiassen, der er født og opvokset i byen, var en af de sidste beboere.

Han husker tiden op til lukning af byen som en af de værste oplevelser i sit liv. I takt med at flere og flere beboere forlod kulminebyen, tog alkoholen sit tag i ham.

Så meget at rejsen fra Qullissat en junidag i 1972 forsvandt i alkoholens tåger.

- Jeg har haft en meget stor vrede mod myndighederne og Landsrådet, der besluttede at lukke byen, siger Thorkild Jeremiassen.

Men når han fortæller om Qullissat nu, 50 år efter lukningen, er det med glæde i stemmen.

For lyset er igen at finde i den ellers nedlagte by.

Det blev markeret ved den årlige sammenkomst i juli.

De tilbageværende huse bliver malet på ny, det gamle forsamlingshus kan igen lægge rammer for sammenkomster, og flere unge mennesker kommer på de årlige sommerlejre, fortæller Thorkild Jeremiassen, der i dag bor i Ilulissat.

Qullissat-beboere vender tilbage

Men det har krævet tid at bearbejde hændelsen. 

Da Grønlandsrådet i 1966 startede en proces med at lukke byen, hed det officielt, at det var frivilligt, om man ville flytte. Men efterhånden lukkede skolen, sygehuset og butikkerne. Leveringen af strøm stoppede, og elkabler blev klippet over. De sidste indbyggere forlod byen i september 1972, da den danske stat lukkede byen. 

LÆS OGSÅ Ole lod sig overtale og vendte hjem til Qullissat efter 50 år

Og for Thorkild Jeremiassen var det i hvert fald ikke en frivillig flytning.

Lukkede bosteder i Grønland

- Der eksisterer 71 bosteder i Grønland i dag.

- I perioden 1901 til 1946 blev der nedlagt 101 bosteder.

- Efter 1946 er der blevet nedlagt 71 bosteder.

Kilde: Forsker ved Ilisimatusarfik Birger Poppel.

Et par år efter lukningen af byen begyndte de tidligere beboere at vende hjem på sommerferie. Og det gør de fortsat, fortæller Thorkild Jeremiassen, der siden 1990'erne har været formand for foreningen Qullissats Venner i Ilulissat.

- Qullissat ligger i et skønt område med en enormt skøn udsigt, og vi tager tit til byen for at slappe af, fortæller han.

Sociale traumer

Forfatter og tidligere politiker Aqqaluk Lynge er en af dem, der har fulgt godt med i Qullissats udvikling gennem tiden.

Han var med til at lave dokumentaren "Da myndighederne sagde stop" om lukningen. Her kan man se, hvordan de resterende beboere blev samlet og transporteret med en pram fra stranden til passagerskibet Kununguaq, hvor de blev sejlet videre til de byer, der skulle være deres nye hjem.

 

Arkivfoto: KNR

 

Ifølge Aqqaluk Lynge har oplevelsen og Qullissat fortsat en stor betydning i dag.

- De tider vi gennemgik i 1970’erne var begyndelsen til enden af hele den administrative kolonihistorie. Og specielt efter nedlukningen, og efter vi holdt sommerstævne i 1977 i Qullissat, blev byen et symbol på den historie. Qullissat har haft stor betydning for os alle sammen, siger han.

Og det er ikke kun lukningen af Qullissat, der har sat sine spor i befolkningen i dag. Op igennem særligt 1960'erne og 70'erne lukkede flere bygder og byer i Grønland som resultat af myndighedernes moderniseringsproces.

- Du vender ikke tilbage til dit hjem. Din arbejdsplads er nedlagt. Sygehuset og alle andre samfundsfunktioner er væk. Det er en skæbne, som er svær at håndtere. Og derfor har tvangsflytninger alle dage i Grønland resulteret i store sociale traumer, siger Aqqaluk Lynge.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl