334 kandidater til kommunalvalget

Kommunevalget er om 14 dage. I dag har indenrigskontoret sendt 334 kandidatnavne til tryk, så vælgerne bare skal sætte kryds ud for den person eller den parti de skal stemme på den 8. april i forbindelse med valget til de kommende fire storkommuner, det oplyser Leif Scharling fra Indenrigskontoret.
Skrevet af Louise M. Kleemann
25. marts 2008 13:52

Siden antallet af kandidater blev udsendt i sidste uge har kontoret arbejdet med at skrive de rigtige navne på de fire lister.

I Syd kommunen er der 58 kandidater, I Øst-Vest kommunen 116, i Midt kommunen 41 og i Nord kommunen opstiller 119.

Indenrigskontoret regner med at de færdigtrykte valgstemmesedler sendes ud til kystbyerne her på lørdag. Byerne sender så valgstemmesedlerne videre til bygderne.

Hvis ikke stemmesedlerne når ud til valgstederne vil de gamle stemmesedler fra kommunevalget i 2005 bruges. De var små og med plads til at skrive enten navn eller parti på.

De vælgere, der ikke kan være hjemme under kommunevalget har kunnet brevstemme siden 26. februar og de stemmeberettigede kan brevstemme så afstemningslederne på valgstederne i hvert fald har dem inden afstemningens afslutning på valgaftenen den 8. april.