Heide Rosing og Eva Luusi Marcussen-Mølgaard fik præmier for deres topkarakterer i Ilisimatusarfik Foto: Martin Krogh / KNR

33 bachelorer og 8 kandidater fik deres beviser

Fredag formiddag blev Grønland 33 bachelorer og 8 kandidater rigere, da der blev afholdt dimission på Ilimmarfik i Nuuk.

Familie, venner og lærere havde taget festtøjet på  i dagens anledning, hvor der blev holdt taler, uddelt uddannelsesbeviser og priser til de studerende med det højeste karaktergennemsnit på henholdsvis bachelor- og uddanelsesniveau. 

27-årige Eva Luusi Marcussen-Mølgaard fik fredag sit bevis på, at hun er færdiguddannet i kultur og samtidshistorie med et karaktergennemsnit på 10,7. 

Samtidig blev hun hyldet for at have årets højeste karaktergennemsnit blandt de 33, der blev færdige med en bacheloruddanelse. 

Næste måned rejser hun til USA hvor hun skal studere  i staten New Hamshire skal gå i Darmouth College indtil juni måned skal tilbage til Ilisimatusarik.

54-årige Heidi Rosing modtog også en særlig pris for sin indsats gennem sin studietid. Hun dimitterede fredag som kandidat i sprog, litteratur og medier med et gennemsnit på 10,2, hvilket også udløste en kontant præmie fra Grønlands Erhverv på 5.000 kroner. 

Hun vil gerne opfordre andre på hendes egen alder til at tage en videregående uddannelse:
 - Jeg synes det har været spændende, fordi man ikke har småbørn til at tage sig af, og alle mulige stress, og ungdomslivet som er ligesom er forbi, og så kan man bedre fordybe sig mere i min alder og studere, siger Heidi Rosing.
- Det er en helt anden verden dengang jeg var ung og var studerende, og det kan jeg varmt anbefale til dem har lyst til at studere videre, siger Heidi Rosing.

Dimitterende bachelorer fordelt på afdelinger:

  • Afdeling for Journalistik: 1 ny bachelor
  • Afdeling for Kultur- & Samfundshistorie: 10 nye bachelorer
  • Afdeling for Oversættelse & Tolkning: 6 nye bachelorer
  • Afdeling for Samfundsvidenskab: 4 nye bachelorer
  • Afdeling for Sociale Forhold: 10 nye bachelorer
  • Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier: 2 nye bachelorer

Dimitterende kandidater fordelt på afdelinger:

  • Afdeling for Kultur- & Samfundshistorie: 2 nye kandidater
  • Afdeling for Samfundsvidenskab: 2 nye kandidater
  • Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier: 4 nye kandidater


Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl