32-årig kvinde løsladt efter knivstikkeri i Nuuk

Den 32-årige kvinde, der fredag aften blev anholdt for knivstikkeriet på en mand i 50'erne i Nuussuaq i Nuuk, er blevet løsladt af politiet.
Det oplyser Grønlands Politi.
Sagen bliver behandlet som en voldssag, og kvinden er fortsat sigtet i sagen.
Fredag aften omkring kl. 22 fik politiet en anmeldelse om knivstikkeriet i Nuussuaq, hvor manden var blevet stukket med en kniv hovedet.
Vagtchef i Grønlands Politi Preben Kleist oplyste til KNR lørdag, at manden er udenfor livsfare.