Syriens Demokratiske Styrker (SDF) kæmper mod Islamisk Stat i Baghouz. Her ses de i den syriske by Raqqa.Foto: Mahmoud Bali (VOA) [Public domain]

3000 IS-medlemmer overgiver sig i Syrien

Kampene mod Islamisk Stat i Syrien er ved at nærme sig afslutningen vurderer de kurdiskledede styrker i Syrien, SDF.

Siden mandag har 3000 medlemmer af Islamisk Stat overgivet sig til SDF i den syriske by Baghouz, skriver en talsmand fra Syriens Demokratiske Styrker (SDF) på twitter.

Byen Baghouz har været Islamisk Stats sidste bastion i Syrien og har de seneste uger været under kraftig belejring af SDF med støtte fra amerikanske kampfly.

Tirsdag meddelte den kurdiskledede styrke, at der formentlig er et par hundrede udenlandske IS-krigere tilbage i Baghouz, som har besluttet at kæmpe til sidste blodsdråbe.

Kilder i det amerikanske forsvarsministerium har oplyst til Reuters, at eksperter vurderer, at IS-lederne har forladt Baghouz som led i gruppens skift til at føre guerillakrig.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt