22-årig vil skabe glæde med debutalbum

I denne uge udgiver musikeren Nick Ørbæk sit første album "Saappara". Den kendte sanger har et budskab i sine sange, som han håber, lytterne vil føle sig inspireret af.

- Jeg syntes kærlighed er meget vigtig i albummet,  det er også en meget vigtig del af mit liv. Albummet handler også meget om at have håb og være munter og glad, fortæller den 22-årige Nick Ørbæk.

Han er i forvejen kendt i musikkens verden fra flere grønlandske bands, men det er hans første soloalbum. Musikeren bruger sangskrivning som en dagbog, hvor han kan udtrykke sine følelser, fortæller han. 

Kæmpe imod

Torsdag er der release på hans nye album, men sangen "Inuunermi" er allerede et stort hit på Facebook, hvor musikvideoen er set mere end 25.000 gange på to uger.

- Den skrev jeg for at vise, at man møder mange udfordringer i livet - nogle store og andre gange lettere ting - og man skal kæmpe imod og så vil livet altid blive lyst igen, fortæller Nick Ørbæk, der studerer Kultur og Samfundshistorie på Ilimmarfik. 

Den 22-årige debutant håber, at hans budskab vil nå ud gennem højtalerne, når 'Inuunermi' bliver spillet:

 - Jeg håber, lytterne vil få det lidt bedre, når de hører den, det er mit største håb, siger debutanten.

Nick Ørbæks album "Saappara" udkommer officielt på torsdag på Atlantic Music.

 

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt