21 elbiler er på vej til Kangerlussuaq

Racerløbet skal foregå på sandet foran Russel Gletsjeren i den sidste weekend i august.

21 elbiler på vej til Kangerlussuaq.

De skal køre løbet for elektriske biler, Extreme E, skal afvikles i Kangerlussuaq 28. og 29. august. 

Bilerne er blevet sejlet fra Lissabon til Nuuk – og derfra er de sejlet videre langs kysten til Kangerlussuaq. 

Løbet skal holdes fem steder i verden, når klimaforandringer er mærkbare. Sidste stop var i Senegal i juli, og i starten af august var det i ørkenen i Saudi Arabien. 

Skibet St. Helena

Skibet er et tidligere fragt- og passagerskib. 

Ifølge Extreme E er det moderniseret med henblik på at reducere skibets CO₂-udledning.

- Extreme E er sport med et formål. Målet er at vække opmærksomhed på de klimaforandringer, som verden står overfor, siger Izabella Rekiel, der er talsmand for Extreme E. 

Racerløbet skal foregå på sandet foran Russel Gletcheren. Løbene vil blive afviklet over tre dage inden for et område på højst 10 kvadratkilometer. Og skibet bliver brugt som hotel. 

- Vores medarbejdere hjælper med fragten af bilerne og containere med udstyr. Kørerne, investorer og sponsorer bliver på skibet og bor ikke på hoteller, siger Izabella Rekiel. 

Forventer tv-seere fra hele verden

I Kangerlussuaq forventer de 500 besøgende – og alle sovepladser på hotel og vandrerhjem er bookede. 

- Vi skal være værter for en kæmpe scene på verdensplan, siger Juliane Henningsen, som er kommunaldirektør i Qeqqata Kommunia.

Udover de besøgende, som kommunen regner med, vil der også være millioner af seere fra hele verdenen. Ifølge kommunen har journalister fra verdens største medier meldt, at de vil ankomme til arrangementet.

LÆS OGSÅ Qeqqata varmer op til elektrisk racerløb i Kangerlussuaq

Da motorløbet var i Saudi Arabien i påsken, blev den vist på tv-kanaler i 180 lande, der var 4.500 nyhedsartikler om løbet og mere end 87 millioner var på de sociale medier for at se løbet.

- Vi håber, at mange af de personer, der ser løbet og ser Grønland, får lyst til at komme hertil for at være turister og se mere af vores spændende land, sagde Juliane Henningsen til KNR i foråret.

Aftalen om racerløb i Kangerlussuaq blev landet for to år siden med Jess Svane (S), der var daværende naalakkersuisoq for energi, erhverv og forskning.  

Der vil også være kendte navne indenfor motorsporten, som vil deltage i løbet i Kangerlussuaq. Det er blandt andet den nidobbelte rallyverdensmester Sebastian Loeb og formel 1-køreren Jenson Button, som skal ræse med i Kangerlussuaq i slutningen af august.

Det hele bliver vist på KNR TV.
 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt