100 flere mænd end kvinder stiller op til kommunalvalget

Der er langt mellem kvinderne på stemmesedlen til forårets kommunalvalg. Blot 30 procent af de opstillede kandidater er kvinder.
177 af de 254 personer, der stiller op til landets kommunalbestyrelser, er mænd.
06. marts 2021 11:16

Når du den 6. april står i stemmeboksen og kigger på listen over kandidater til kommunalvalget, støder du på et væld af mandenavne. 

177 af de 254 personer, der stiller op til landets kommunalbestyrelser, er nemlig mænd, mens 77 er kvinder.

Det vil sige, at selv om halvdelen af befolkningen består af kvinder, udgør de blot 30 procent af de opstillede. 

LÆS OGSÅ Valg i Kujalleq: Borgmester venter på det næste udviklingsskridt

Tal, der vækker ærgrelse hos Grønlands Ligestillingsråd. 

- Noget af det, som jeg tænker og ærgrer mig over, er, at det kan være et udtryk for en overordnet kultur. Både en kultur i det politiske liv og en kultur i vores samfund. Det handler blandt andet om, hvad det er for en retorik, der bliver brugt om kvinder, og hvad for et kvindesyn, der er, siger ligestillingsrådets forkvinde Kathrine Bødker.

Kommunernes kandidater 

 

  • Kommune Qeqertalik: Ud af 40 opstillede kandidater er 31 mænd, og ni er kvinder. 
  • Kommune Kujalleq: Ud af 39 opstillede kandidater er 28 mænd, og 11 er kvinder. 
  • Qeqqata Kommunia: Ud af 48 opstillede kandidater er 30 mænd, og 18 er kvinder. 
  • Avannaata Kommunia: Ud af 60 opstillede kandidater er 44 mænd, og 16 er kvinder 
  • Kommuneqarfik Sermersooq: Ud af 67 opstillede kandidater er 44 mænd, og 23 er kvinder

Hun mener, at der er flere forskellige forklaringer på den skæve kønsfordeling på kandidatlisterne. 

- Hvis man kigger på nogle af de markante kvinder, der er gået ud af politik, så er noget af det, de har nævnt, at der er en hård retorik i politik, som ikke appellerer til kvinder.

For samfundets skyld

Et andet element er arbejdsforholdene. 

- Uanset om det er kommunal- eller landspolitikere, så er den måde, man arbejder på i det politiske liv ikke noget, der appellerer til eksempelvis enlige mødre eller kvinder i børnefamilier. Netop fordi det traditionelt set er kvinden, der har hovedansvaret som omsorgsperson i familierne. 

Men er det overhovedet et problem, at flere mænd end kvinder går ind i politik?

Ja, siger Kathrine Bødker.  

Mænd og kvinder i Grønland

 

  • Grønlands Statistiks nyeste befolkningstal fra 2021 viser, at der i alt bor 56.421 personer i Grønland. 
  • 29.749 af de 56.421 er mænd, mens 26.672 er kvinder. 
  • Det vil sige, at 52,73 procent af befolkningen er mænd, og 47,27 procent er kvinder.

 

Kilde: Grønlands Statistik

- Politik danner jo rammerne for, hvordan vores samfund er bygget op. Og i kraft af, at samfundet både består af mænd og kvinder, der har forskellige fokuspunkter, er der for samfundets skyld behov for, at alle aspekter bliver afdækket i de politiske beslutninger og diskussioner, siger hun og slår fast: 

-  Derfor er det helt naturligt og meget selvfølgeligt, synes jeg, at det giver nogle bedre beslutninger og nogle bedre strukturer, hvis andelen af kvinder i politik afspejler andelen af kvinder i samfundet. 

Lige nu er tre ud af landets fem borgmestre kvinder. Det er vel et fremskridt? 

- Ja, det er et fremskridt og rigtig positivt. Det har dog desværre ikke betydet, at flere kvinder har haft lyst til at stille op. Det her med, at cirka to en halv gange så mange mænd end kvinder stiller op til valget nu er et problem i sig selv. 

LÆS OGSÅ Overblik: Nunatta Qitornai går til kommunalvalg i to kommuner

Hvad har du har råd til kvinder, der gerne vil gå ind i politik, men tøver? 

- Har du noget på hjerte i forhold til at bidrage til samfundet, så stil op og vær med til at skabe den forandring, der skal til i den politiske retorik og i det politiske system og struktur. Vi kan ikke alle sammen gå rundt og tænke, at nogle bør gøre noget. Vi skal også selv være med til at danne den her forandring.