Foto: jmiguel rodriguez/Flickr Creative Commons

Forskere: Østgrønlandske spækhuggere er fyldt med gift

Forurening truer med at udrydde halvdelen af verdens spækhuggere, viser ny forskning.

Spækhuggere i Tasiilaq-området hører til nogle af de meget forurenede dyr og derfor fraråder forskerne at de bliver spist af mennesker.

Mindst halvdelen af 19 bestande af spækhuggere er truet af udryddelse inden for de næste 30-40 år.

Det viser en stor undersøgelse som forskere fra forskellige lande, blandt andet fra Grønlands Naturinstitut, har offentliggjort i tidsskriftet Science.

Problemerne for spækhuggerne skyldes miljøgiften PCB, der bliver ophobet i spækhuggerne. PCB kan medføre sterilisering, hormonforstyrrelser, nedsat immunforsvar og øget dødelighed. Forskerne formoder, at de mest forurenede spækhuggere er blevet sterile.

LÆS OGSÅ Spækhuggeren det mest forurenede dyr i Arktis

Spækhuggerne er særligt udsatte for PCB, fordi de er øverst i fødekæden. Miljøgiften bliver blandt andet opfanget af de mindre organismer i havet. De bliver spist af fisk, der også bliver forurenet af PCB. Fiskene bliver spist af sæler og til sidst bliver sæler og fisk spist af spækhuggerne, der på den måde får store mængder PCB i kroppen.

De østgrønlandske spækhuggere har omkring 100 gange højere niveauer af PCB, end der er i ringsæler og hører til nogle af de meget forurenede spækhuggere.

Mængden af miljøgiften i spækhuggerne er så høje, at forskerne fraråder, at spækhuggerne spises af mennesker.
 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt