Østgrønlændere skal dyrke mere sport

GIF vil have ud til borgerne i Østgrønland og have gang i flere aktiviteter.
Foto © : Mads Pihl, Visit Greenland
26. september 2016 05:57

Der skal mere gang i idrætten i Østgrønland, så nu tager Grønlands Idrætsforbund til Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.

Projektet begynder til oktober, hvor Idrætsforbundet vil have fokus på at udvikle kompetencer og aktiviteter inden for idrætten i Østgrønland i to uger.

På konferencen ”Fremtidens idræt i Grønland” i august var det også en melding fra flere deltagere at man savnede arrangementer og aktiviteter uden for Nuuk og på hele kysten.

Mini-OL og masser aktiviteter

Idrætsforbundets projekt med at skabe mere idræt på østkysten kommer blandt andet til at indeholde træneruddannelse, aktivitetsdage for børn og unge, fokus på ældreidræt og et mini-OL, hvor børn og unge kan prøve alle mulige former for idræt. 

- Når vi siger idræt for alle, er det meget vigtigt for os at være med til at komme så bredt ud i landet som muligt og skabe udvikling, siger Carsten Olsen, generalsekretær i GIF.

Læs også VGs fotoessay fra kystmesterskaber i Tasiilaq