Folketingsvalg 2015 Økonomien bliver valgtema

- Debatten om Grønlands økonomiske situation kommer til at fortsætte, fordi der ikke er sket noget nyt i forhold til at få nye indtjeningsmuligheder, vurderer en politisk kommentator.

Folketingsvalget kommer til at handle om, hvordan vi får flere kroner og ører i landskassen, mere selvstændighed og indflydelse på udenrigspolitikken.

Det vurderer politisk kommentator Naja Paulsen, der også er leder af journalistuddannelsen på Ilisimatusarfik, godt og vel en uge inde i valgkampen, hvor fire partier har meldt sig klar med kandidater og mærkesager. Vi mangler kun Partii Naleraq og Partii Inuit.

Læs også Partii Inuit overvejer at stille op til folketingsvalget

Kandidaterne kommer i høj grad til at duellere på, hvordan de bedst kan forbedre Grønlands økonomi fra Folketinget, siger Naja Paulsen.

- Debatten om Grønlands økonomiske situation kommer til at fortsætte, fordi der ikke er sket noget nyt i forhold til at få nye indtjeningsmuligheder, siger hun.

Siumut har allerede meldt ud i deres valgprogram, at man vil lokke flere danske virksomheder til Grønland ved at gøre det nemmere at indgå de såkaldte OPP-aftaler, hvor offentlige og private aktører sammen investerer i et projekt.

Atassut er også på banen. Deres kandidater vil sikre flere arbejdspladser og skattekroner ved forpligte Rigsfællesskabets forvaltninger til at bruge lokale leverandører.

Læs også Sara Olsvig om Pituffik: Forsvarsaftalerne skal genforhandles

Naja Paulsen mener også, at selvstændighedsspørgsmålet kommer til at være tilstede, bl.a. i diskussionen om hjemtagelse af sagsområder.

Både Siumut og Demokraterne vil undersøge, om de endnu ikke hjemtagede sagsområder bliver vedligeholdt og udviklet af den danske stat, samt hvornår man kan hjemtage dem. IA vil særligt kigge adoptions- og arbejdsmiljølovene.

Læs også Demokraterne vil højne danskernes respekt for Grønland

Sidst - men ikke mindst - kommer valgkampen til at handle om udenrigspolitikken, siger Naja Paulsen.

- Der er en del interesse omkring Grønlands rolle i Arktis. Det kommer til at være ligeså aktuelt i denne valgperiode som i den forrige, siger hun.

De fire partier ønsker alle større grønlandsk indflydelse i udenrigspolitikken - særligt når det kommer til Arktis-spørgsmål.

Atassut kræver fast medlemsskab af bl.a. Det Udenrigspolitiske Nævn. Demokraterne ønsker, at Grønland bliver inddraget mere, når der skal træffes beslutninger om eksempelvis krigsførelse. Hos IA ønsker man at genforhandle Pituffik-aftalen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt