Politi: Ældre kvinde udsat for blotter

En ældre kvinde på omkring 70 år er søndag aften angiveligt blevet blufærdighedskrænket af en mand i Ilulissat, oplyser politiet til KNR.
Rigspolitiet
Foto © : Rigspolitiet
Skrevet af Kathrine Kruse
04. september 2018 12:09

Søndag aften ved 21-tiden er en ældre kvinde blevet blufærdigshedskrænket af en mand ved Alanngunnguit-området i Ilulissat.

Her har den ældre kvinde mødt en mand med bukser og underbukser nede om hælene, hvor manden i følge politiet i Ilulissat, har bedt den ældre kvinde om at komme hen til sig.

Den ældre kvinde flygtede efterfølgende fra stedet. Hun har ikke kunne give en detaljeret beskrivelse af mand udover, at han har grønlandsk udseende, er kraftig af bygning og mellem 20 og 30 år.

Politiet i Ilulissat er derfor interesseret i at høre fra borgere, der kan lede dem til blotteren.

Politiet i Ilulissat kan kontaktes på telefon: 70 14 22.