Genopslag - Redaktør til knr.gl

Har du lyst til at arbejde i en nyhedsredaktion i højt tempo og rivende udvikling, så har du nu muligheden. knr.gl søger en skarp redaktør pr. 1. november eller efter nærmere aftale.

Vi vil være landets bedste nyhedssite og give befolkningen de hurtigste, vigtigste og bedste historier i forskellige formater, og vil du være med, forventer vi til gengæld at du:

  • Har en journalistuddannelse eller lignende uddannelse.
  • Har kendskab til webjournalistik og sociale medier
  • Kan arbejde hurtigt og præcist
  • Har gode samarbejdsevner, godt humør og kritisk sans.

knr.gl er en travl og alsidig arbejdsplads, hvor man aldrig ved, hvad dagen bringer. Højt tempo og præcision er i højsædet, for nyhedssitet skal dagen igennem opdateres med det sidste nye, og de historier der produceres rundt om i KNR’s forskellige redaktioner.

Samtidig står knr.gl centralt i KNR´s nye strategi. Der skal udvikles produkter til den stigende andel af brugere, der primært befinder sig på de sociale medier, ligesom en web-first strategi skal udvikles yderligere.

Lige nu bliver du en del af et team på to til tre - en redaktør, en journalist og en versionist/journalist.

Redaktøren indgår også i nyhedsafdelingen redaktørgruppe, hvor vi hjælper hinanden og hvor alle er fysisk placeret ved nyhedsdesken i Nuuk.

Knr.gl er dobbeltsproget. Flydende i grønlandsk skrift og tale er en fordel.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.  Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til nyhedschef Mikkel Bjarnø Lund +299 36 15 70, mib@knr.gl.

Ansøgning skal mærkes”webredaktør” og skal indeholde et CV med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 24. oktober og sendes til:

Kalaallit Nunaata Radioa

Postbox 1007

3900 Nuuk.

Du kan med fordel sende den elektronisk til: atorfik@knr.gl