Einar- Lili Og Gerda- Historien Bag ”The Danish Girl 10.05.2016

Lili Elbe er en af transhistoriens glemte pionerer, og hun er først for alvor blevet berømt i det 21. århundrede. Hendes historie er ellers usædvanlig og dramatisk.

I 1930 skiftede den danske maler Einar Wegener køn og blev til Lili Elbe med sin hustru, maleren Gerda Wegeners hjælp. Operationerne var nogle af verdenshistoriens tidligste eksempler på kirurgisk kønsskifte. Wegener-parret havde i en årrække boet i Paris, hvor Gerda Wegener var en succesrig kunstner og illustrator. I Danmark var hendes sensualistiske og ornamenterede jugendstil ingen succes, f.eks. omtalte Povl Henningsen hendes kunst som "Gerda Wegeners slibrige Regimente" og "Karamelpapir".

"Lili" var ingen fremmed person i ægteskabet, for Einar havde i længere perioder levet som kvinde, og hun stod model for mange af hustruens portrætter. Lili nåede kun at leve halvandet år som kvinde, men skrev trods sygdom og smerter og med sin udgivers aktive hjælp selvbiografien Fra Mand til Kvinde. I 2000 dannede Lilis historie grundlag for en roman af den amerikanske forfatter David Ebershof, The Danish Girl, og denne blev i 2015 filmatiseret af Tom Hooper.

Foredrag med lektor Dag Heede, Syddansk Universitet, som for tiden er gæsteunderviser ved Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier, Ilisimatusarfik.

Optagelse ved Peter Rosbach-Lynge

Isummersuutit