|
Jul og nytår uden alkohol en succes i Canada
Onsdag 30. december 2009 13:04
AF: MARIANNE STENBÆK
Et sikkert og alkoholfrit værested til jule- og nytårsdagene bliver godt besøgt i Inuvik i Canada.
 Man kan godt fejre nytåret uden alkohol på bordet. Det er budskabet fra det canadiske værested i Inuvik.
I mange bygder og byer i Canada er helligdagene præget af vold og husspektakel på grund af alkohol og narkotika. Men i Inuvik i Inuvialuit området gør man nu noget ved det. Her er blevet oprettet et sikkert og fredeligt værested for juledagene, med nultolerance for alkohol og narkotika.
Det er et sted, hvor også hjemløse og børn kan komme. Værestedet værested har severet julemiddag med det hele, og arrangeret begivenheder på alle helligdagene for at tiltrække familierne.
Der bliver blandt andet arrangeret aftener med film og med spil, serveret pizza og andet, som børn er glade for.
Nytårsaften vil der blive afholdt de traditionelle festligheder, men helt tørre, så hverken børn eller voksne behøver at bekymre sig for slagsmål.
Værestedet i Inuvik er åbent 24 timer i døgnet og er godt besøgt.
|