KNRs dækning af kommunevalget

Så snart valget til Inatsisartut er overstået, sadler KNR straks om til en spændende dækning af kommunevalget.

KNR byder for første gang i valghistorien på valgmøder fra Nanortalik, Maniitsoq, Aasiaat og Nuuk.

- Kommunevalget er utrolig vigtigt for lokalsamfundet, og derfor har vi valgt at afholde vores vælgermøder i mindre byer for at komme tættere på de lokale interesser. Det er vores opgave som public service virksomhed at formidle borgernes synspunkter, så de kan sætte deres kryds på valgdagen på et oplyst grundlag, siger  TV-Programchef og konst. direktør for KNR, Jan Berg.

Ydermere tilbyder KNR en ekstra service til borgerne ved at simultantolke alle krydsildsudsendelserne direkte på KNR2. Og endeligt bliver Facebook en fast bestanddel af alle valgudsendelserne.

- Med Facebook og valget til Inatsisartut har vi opnået en meget tæt kontakt til borgerne – en succes som vi selvfølgelig gentager til kommunevalget, fortæller TV programchef og konst. direktør for KNR, Jan Berg.

Valgmøder fra kysten

KNRs valgdækning byder først og fremmest på direkte transmission fra valgmøder i fire byer:

 
StedDatoTV – GrønlandskTV – DanskRadio 
Nanortallip timer-
sortarfia
16.martsnal. 13:30 – 15.3015:45 – 17:0013:30 – 17:00 
Maniitsup timer-
sortarfia
20.martsnal. 19:30 – 21.30 21:45 – 23:0019:30 – 23:00
Aasiaanni timer-
sortarfik 
23.martsnal. 13:30 – 15.3015:45 – 17:00  13:30– 17:00
Nuummi GU-p 
timersortarfia  
30.marts nal. 13:30 – 15.3015:45 – 17:0013:30 – 17:00
 
 

Grundet den korte tidsperiode mellem valget til Inatsisartut og kommunevalget har det ikke muligt for KNR at arrangere store tv-valgmøder. Til gengæld giver det plads til KNR Radio, som vil være arrangør for valgmøderne. Møderne vil også blive transmitteret på TV – dog med et noget mere minimalistisk udtryk.

Til hvert valgmøde kan partierne stille med tre gange to repræsentanter. Debatten på valgmøderne bliver ledet af Jørgen Semionsen, Stine Skifte og Lis Jokumsen.

Partiernes egne præsentationsprogrammer

De opstillingsberettigede partier får mulighed for at sende deres eget 10 minutters egenproducerede præsentationsprogram, hvorefter KNR inviterer alle partierne til krydsildsudsendelser med én repræsentant fra hver kommune.

Præsentationsprogrammerne sendes fra den 24.-29. marts:

 
UlloqPartiiTV - kalaallisutTV - qallunaatutRadio
24. marts
Kattusseqatigiit Partiiat
19:30 – 20:4520:50 – 21.3521:40 – 22:40
25. martsDemokraatit  19:30 – 20:4520:50 – 21.3521:40 – 22:40
26. martsParti Inuit 19:30 – 20:45 20:50 – 21.35 21:40 – 22:40
27. marts Siumut19:30 – 20:4520:50 – 21.3521:40 – 22:40
28. marts Atassut19:30 – 20:4520:50 – 21.3521:40 – 22:40
29. martsIA19:30 – 20:4520:50 – 21.3521:40 – 22:40
       

Partilederrunden

Valgdækningen byder også på en partilederrunde den 31. marts, hvor de seks partiledere har den sidste afgørende dyst inden valgaftenen. Først sendes den grønlandske version fra kl. 19:30 – 21:00, efterfulgt af en dansksproget partilederrunde fra kl. 21:05 – 22:05.

Valgaftenen

På selve valgaftenen den 2.april sender KNR direkte fra TV-studiet i Nuuk. Så snart afstemningsstederne lukker klokken 20.00, åbner valgstudiet, hvor Arnaq Nielsen og Mikkel Bjarnø Lund vil lede seerne igennem valgaftenen.

- Vi vil tilbyde seerne masser af direkte indslag fra regionerne og de større byer på kysten, stemningsreportager fra partiernes samlingssteder, blandet med båndede indslag og gæster i studiet i Nuuk. Desuden vil vi naturligvis rapportere løbende fra de enkelte valgsteder i takt med, at stemmerne bliver talt op, siger nyhedschef, Mikkel Bjarnø Lund.

Ud over de nævnte udsendelser vil valget også blive dækket bredt i KNRs nyhedsudsendelser, Qanorooq og Radioavisen.

Kontakt

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
• Nyhedschef for KNR, Mikkel Bjarnø Lund telefon 36 15 00
• TV-Programchef og konst. direktør for KNR, Jan Berg telefon 36 15 00