WWF efterspørger grønlandske klimamål

Verdensnaturfonden WWF har i sidste uge efterspurgt grønlandske klimamål forud for den globale klimaaftale, der bliver underskrevet nu på fredag i New York. Som det er nu, står vi uden sammen med Nordkorea, Syrien og Libyen.
Foto © : David Løvstrøm
19. april 2016 13:17

- Vi mangler at få svar på, om Grønland fortsat vil stå uden for den globale klimaaftale eller vil påtage sig et ansvar sammen med resten af verdens nationer, skriver WWF Verdensnaturfonden.

Svaret er kommet i dag i form af en pressemeddelelse, hvor naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (S) slår fast, at Naalakkersuisut har valgt at tage territorialt forbehold for klimaaftalen og dermed ikke vil underskrive aftalen.

Grønland på linje med Nordkorea, Syrien og Libyen

Verdensnaturfonden WWF påpeger, at 195 lande har indsendt nationale klimaplaner til FN. Faktisk er det kun Nordkorea, Syrien, Libyen og så Grønland, der endnu ikke har sat mål for landets miljømål for landet.

- Vi har forståelse for Naalakkersuisuts skuffelse over, at oprindelige folks rettigheder ikke kom med i aftaleteksten, og for ønsket om et ”fælles men differentieret ansvar”. Men der er intet i COP21-aftalen, der står i vejen for, at Grønland selv formulerer en ambition på klimaets vegne, påpeger klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden, John Nordbo.

Læs også Luk dørene og brug benene - så sparer Grønland CO2

Rimelige og realistiske mål

Men WWF opfordrer til, at Naalakkersuisut alligevel byder ind med de klimamål, som man i Grønland finder rimelige og realistiske.

Verdensnaturfonden foreslår at Grønland fortsætter med at udbygge vandkraft og sætter mål for, hvor stor en andel af vedvarende energi, der skal indgå i storskala- og råstofprojekter.

Desuden kunne det give mening at isolere bygningerne bedre. Mange boliger er i dårlig stand og bliver opvarmet af fossile brændstoffer, skriver Verdensnaturfonden, der også gerne mere fokus på solvarme og solceller.

- Grønland kan sagtens være stolt af sin grønne indsats. Landet har reduceret sin udledning af drivhusgasser med 8,6 procent i perioden 1990 til 2013 – især fordi vandkraft udgør en voksende andel af energiforbruget. Det kan andre lande godt lære af, og Grønland bør gøre en indsats for at udbrede sine erfaringer til andre dele af Arktis. Men der er stadig potentiale for en meget større CO2-reduktion, påpeger John Nordbo.