Vold mod oprindelige mænd meget udbredt

Der er blevet talt meget om volden mod oprindelige folks kvinder i Canada. Nu viser det sig, at oprindelige folks mænd er lige så udsat for vold som kvinder.
Foto © : Douglas Sprott/Flickr Creative Commons
07. februar 2016 12:01

Der er blevet talt og skrevet meget i Canada om vold imod oprindelige folks kvinder, inuit, indianer og metis.

Men hvad, der nu også er kommet frem, er, at volden imod mænd er lige så udbredt - endda værre nogle steder.

Så nu da den længe afventede nationale undersøgelse om volden imod kvinder er ved at komme i gang, er der derfor kommet forslag frem om, at denne undersøgelse også bør inkludere mændenes situation på det område.

Myndighederne har dog konkluderet, at volden mod mænd og kvinder er af forskellig art og derfor bør behandles separat.

Den store forskel er, at volden imod kvinder ofte er seksuelt betinget, mens det ikke er tilfældet med mænd.

Volden imod mænd og volden udført af mænd ses begge som et resultat af de voldelige kostskoler, mændenes ofte voldelige hjem, samt også alkoholisme og narkotika.

Og så også fordi politiet ofte behandler mændene racistisk. Noget politiet selv tilstår.

Vold og mænd afspejles i statistikkerne, der blandt andet fortæller, at i provinsen Quebec er der dobbelt så mange mænd med inuit og indianer-baggrund, som andre canadiere i fængslerne. I provinsen Saskatchewan er tallene endnu højere, dér er der 7 gange så mange oprindelige folks mænd i fængslerne som andre canadiere.

Derfor er det nu muligt, at der kommer en separat undersøgelse af dette problem, nu da undersøgelsen af kvindernes forhold er kommet i gang.