VM-drømmen brast for Grønland

Det mandlige håndboldlandshold var meget tæt på en plads i semifinalen ved de panamerikanske mesterskaber.
De grønlandske spillere følger kampen Argentina - Chile med spænding. Foto © : GHF
Skrevet af Camilla Dam
17. juni 2016 06:24

Men de argentinske værter vandt 22-21 over Chile med en scoring sat ind 13 sekunder før tid, og dermed er Grønlands VM-chance forpasset.

Et uafgjort resultat ville have sikret Grønland andenpladsen i puljen bag Chile og dermed en plads i semifinalen, som i sidste ende kunne have udløst en billet til VM i Frankrig.

Læs også Sikker sejr til Grønland over Guatemala

Men i en frygtelig rodet afslutning og endda med en mand i undertal lykkedes det argentinerne at afgøre kampen kort før tid.

Dermed må Minik Dahl Høegh, Akutaaneq Kreutzmann og de øvrige landsholdsspillere nøjes med at spille om 5.-6.-pladsen.

Foto © : Minik Dahl Høegh

Se den ærgerlige afgørelse efter 1 time og 45 minutter herunder, hvis du da kan bære det:

 

 

Læs også Minik: Det var kæmpe stort

Læs også Chile skal vinde for grønlandsk VM-deltagelse