Vittus haler ind med natlige aktiviteter

Der er dømt tæt løb mellem Kielsen og Qujaukitsoq i kampen om formandsposten i Siumut.
Foto © : KNR
Skrevet af Mads Pedersen
27. juli 2017 13:52

I dag bliver det afgjort om det er Vittus Qujaukitsoq bliver formand eller om Kim Kielsen forsætter i posten som formand for landets største parti Siumut.  

I går var indtrykket, at Kim Kielsen og Vittus Qujaukitsoq stod meget lige, med et lille flertal til Kielsen.

Usikkerheden breder sig

Folkene tæt på Kielsen, følte sig trygge op til formandsvalget, men i løbet af natten har en vis usikkerhed sneget sig ind.

Vittus Qujaukitsoq og hans tilhængere har nemlig haft en travl nat, hvor de har forsøgt at hente stemmer.

LÆS OGSÅ Siumuttere kræver dato for selvstændighed

Der er Kielsen-fløj, Qujaukitsoq-fløjen og så i midten er der de delegerede, der endnu ikke har besluttet sig, og det er her sejren skal hentes.

Vittus stod til at vinde

De forlydender KNR hører i Sisimiut er, at for nogle måneder siden stod Qujaukitsoq til at blive en klar vinder af valget. Men fodfejl som at melde offentligt ud at Qujaukitsoq ønsker at få Aleqa Hammond tilbage i partiet, og at han vil kræve valg, hvis han skulle vinde formandsvalget har betydet, at han har mistet støtte. 

LÆS OGSÅ Kim VS Vittus

Nu bliver det så spændende at se, om Qujaukitsoq har formået at hente nogle af støtterne tilbage i løbet af de sidste par dage, hvor han har haft travlt med møder uden for landsmødet.

 

Det skal dog siges at Kim Kielsen har en stor opbakning fra markante politikkere, og der er også delegerede, som udtrykker tilfredshed med hans indsats som formand.
 

LÆS OGSÅ Debat om dato for statsdannelse