Foto: Michael Vadon/Flickr Creative Commons

Vicepræsident hyrer advokat til at hjælpe sig i Rusland-sag

Den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, har hyret juridisk bistand til at hjælpe ham med at håndtere de undersøgelser, der kigger nærmere på eventuelt samarbejde mellem Donald Trumps lejr og Rusland.

Det skriver avisen The Washington Post.

Samarbejdet har eventuelt fundet sted frem mod det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor Republikanernes Donald Trump overraskende slog Demokraternes Hillary Clinton.

Vicepræsidentens kontor oplyser torsdag, at Mike Pence har ansat advokat Richard Cullen.

- Jeg kan bekræfte, at vicepræsidenten har ansat Richard Cullen til at assistere ham med at svare på forespørgsler fra den særlige anklager, skriver en talsmand for Pence til Washington Post.

Mike Pences beslutning finder sted, mindre end en måned efter at præsident Donald Trump ansatte en personlig advokat, Marc E. Kasowitz, til at hjælpe ham med at navigere i undersøgelserne.

/ritzau/

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!