Avalak: - Vi har brug for begge sprog

Debatten om det grønlandske sprog, og hvem der kan kalde sig en rigtig grønlænder er blusset op i forbindelse med KNRs omtale af et udkast til en redegørelse om rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft her i landet.

Redegørelsen fastslår på baggrund af kvalitative interviews, at manglende evner inden for det grønlandske sprog kan medvirke til, at tilbagevendte studerende eller udefrakommernde arbejdskraft ikke følger sig velkomne i Grønland, fordi sproget er afgørende for, hvad der definerer en "rigtig" grønlænder.

LÆS OGSÅ Identitet og sprog skræmmer folk væk fra Grønland

Avalak har gennemgået udkastet til redegørelsen, som KNR er i besiddelse af, og foreningens formand skriver i en mail til KNR, at både grønlandsk og dansk bør anerkendes:

- Vi har brug for begge sprog for at have muligheden for at tage uddannelser, skriver Marie Kahlig, formand for Avalak.

Se på hvad den enkelte bidrager med

Hun mener, at landet allerede er et multikulturelt samfund, og der er brug for alle kræfter for at udvikle samfuindet i en positiv retning:

- Vi håber som organisation, at man i højere grad identificerer, hvilke bidrag til samfundet den enkelte kommer med og fordrer samarbejdet, skriver Marie Kahlig.

LÆS OGSÅ - Man kan altså godt være grønlænder uden at kunne sproget

Formanden mener, at politikerne bør sætte alt ind på at styrke uddannelsesområet og via den vej give flere mulighed for at bidrage:

- Mio påtaler i sine afrapporteringer at børnekonventionen ikke overholdes. Selvstyrets egen afrapporteringer omkring uddannelsesområdet påviser at folkeskolen ikke er stærk nok. Disse faktorer har indvirkning på de vilkår vi står med i samfundet.

Disse vilkår forplanter sig ifølge formanden til grønlandske studerende i Danmark med den konsekvens, at studerende dropper ud af deres uddannelse, fordi de ikke er godt nok forberedt.