Veterancentret besøger veteraner i Grønland

Veterancentret under Forsvaret besøger i denne uge Grønland for at undersøge forholdene for veteraner, der bor her i landet.
Foto © : Forsvaret
Skrevet af Kenneth Elkjær
24. oktober 2016 11:08

Militærpsykologer og beskæftigelseskonsulenter fra Veterancentret er i denne uge i Grønland som en del af den danske regerings såkaldte servicetjek.

Målet er, at den danske indsats for at hjælpe og støtte veteraner fra forsvaret, udbredes til alle dele af Rigsfællesskabet. Det fortæller oberstløjtnant Kristian Malver fra Veterancentret.

- Det første skridt bliver at møde veteranerne for at høre, om der er barrierer, der gør, at de ikke kan drage nytte af den støtte, som Veterancentret tilbyder veteraner, siger oberstløjtnant Kristian Malver fra Veterancentret.

Som en del af besøget i Grønland og senere på Færøerne, afholder veterancentret også en workshop, hvor fagfolk fra blandt Forsvarsministeriet, kommuner og sundhedsvæsenet skal diskutere forholdene for veteraner i de to lande.

- Målet er, at veteranindsatsen er udbredt i et relevant omfang, der er tilpasset de lokale forhold i henholdsvis Grønland og Færøerne med udgangen af 2017, siger Kristian Malver.

Besøgene skal blandt andet undersøge, hvor mange veteraner, der bor i Færøerne og Grønland, hvilken støtte de modtager, og hvordan man kan styrke kommunikationen til veteranerne og deres pårørende.

Fakta

Veterancentret blev stiftet i 2011 - et år efter den daværende regering vedtog Danmarks første Veteranpolitik, der samlende indgangen for veteraner og pårørende ét sted.

 

Veterancentret arbejder for anerkendelse og støtte til veteraner og pårørende.

 

Kilde: Forsvaret