Vestnordisk Råd fejrer 30 års jubilæum

I dag og i morgen fejrer Vestnordisk Råd 30 året for stiftelse af det vestnordiske parlamentariske samarbejdsorgan.
Savalimmiuni mittarfik Vagar tallineqarmat ilutsittumik kinguneqarpoq
Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Karsten Sommer
10. august 2015 05:25

Festlighederne finder sted på Færøerne i forbindelse Rådets 31. årsmøde, som starter i dag.

Vestnordisk Råd er et samarbejde mellem parlamenterne i Island, Færøerne og Grønland. De mødes een gang om året, med henblik på at styrke det vestnordiske samarbejde indenfor alt fra miljø, kultur, uddannelse, sundhed, transport og andre emner af fælles interesse.

Rådet skal også tjene til at gøre den vestnordiske region til et begreb ude omkring i verden.

 

Uddeling af Vestnordisk Råds ærespris

De vestnordiske regeringschefer, inklusive Grønlands Kim Kielsen, har alle bebudet deres ankomst til årets jubilæumsmøde. Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson er også med og sammen kan de i aften opleve vestnordisk kulturaften med blandt andre vores egen Varna Nielsen, som vil byde både på blues-sang og trommedans.

For første gang i Rådet historie uddeles også en Vestnordisk Råds ærespris. Hvem der vinder den, afsløres i aften.