Strategi: VANDskeligt marked kræver lavere skatter og afgifter

Markedet for flaskevand er i stigning over det meste af kloden, især i Asien og Indien. Men selvom efterspørgslen er stor og politikerne ønsker at udnytte Grønlands enorme ressource af drikkevand, så skal der en del arbejde til, før erhvervseventyret kan skrives.

Ifølge en undersøgelse fra konsulentvirksomheden PwC er flaskevandsmarkedet et temmelig svært marked at komme ind på.

Der er meget konkurrence og det kræver, at Grønland kan konkurrere på for eksempel kvalitet, transport og virksomhedernes vilkår for at hamle op med de andre lande, der leverer vand til verdensmarkedet. For eksempel Canada, Alaska, Fiji eller Island.

LÆS OGSÅ Kielsen vil forvandle is og vand til eksporteventyr

Strategien indeholder derfor en række anbefalinger, der skal være med til at sætte gang i eksporten. En af udfordringerne er, at de grønlandske skatter, afgifter og royalties til sammen er noget højere end de fleste andre lande, der eksporterer flaskevand.

Så i strategien lyder anbefalingen blandt andet, at den samlede selskabs- og udbytteskat bliver sat til 25 procent i stedet for de nuværende over 40 procent. Mens royalties maksimalt skal ligge på 4 øre pr. liter mod de nuværende 10 øre per liter.

LÆS OGSÅ Flygtningevand skal sætte prop i fraflytning

Og så bør der være mulighed for at Naalakkersuisut skal give en virksomhed, der ønsker at etablere sig, afgiftsfrihed i op til fem år. Det skal fungere som incitament for virksomhederne, der i startfasen kan have temmelig dyre investeringer i anlæg og infrastruktur. 

Strategien indeholder desuden anbefalinger om, at der gennemføres undersøgelser, der skal finde egnede steder i landet, hvor man kan tappe vand til eksport.