Reykjavik: Værste snevejr i 80 år

Et voldsomt snevejr lukkede i lørdags den islandske hovedstad helt ned. Det skriver TV 2.
Foto © : Börkur Sigurbjörnsson/Flickr Creative Commons
Skrevet af Jonas Fievé
27. februar 2017 06:59

Søndag morgen blev der således målt 51 cm sne i Reykjavik og ifølge den islandske vejrtjeneste vedur.is, er det den største mængde sne i Reykjavik siden januar 1937, hvor der lå 55 cm sne i byen.

Det medførte, at alle veje ind mod Reykjavik blev lukket og en overgang blev indbyggerne i verdens nordligste hovedstad advaret om at bevæge sig udenfor, skriver TV 2.

De 51 cm sne også er ny rekord for februar. I 1952 lå der 48 cm sne i Reykjavik.