Finanslov 2018: Uvedtagne refomer bidrager med millioner

Politikerne lægger pres på sig selv ved at medregne indtægter fra reformer, der endnu ikke er gennemført, i finansloven.

I finanslovsforslaget for 2018 er der således indregnet over 100 millioner kroner fra skatte- og boligreformer, der først bliver fremlagt næste år.

Til den tid vil politikerne formentlig være tvunget til at gennemføre reformerne, for ellers hænger økonomien ikke sammen.

- Hvis man ser det i forhold til de andre reformer, der er gennemført i nyere tid, så vil det være nogle store reformer. Så derfor er det ikke bare en lille detalje i en større sammenhæng. Det er en ret væsentlig ting, siger professor i økonomi og formand for det økonomiske råd, Torben M. Andersen, om de uvedtagne reformer, der er med til at formindske underskuddet på finansloven.

Væsentlig udestående politisk arbejde

I finanslovsforslaget for 2018-2021 budgetterer Naalakkersuisut med indtægter på omkring 250 millioner kroner fra bolig- og skattereformer, men kun dele af reformerne bliver vedtaget på denne samling.

Selvom reformerne ikke er vedtaget, bidrager de til, at underskuddet i finanslovsperioden 2018-2021 ikke er større end 27,8 millioner kroner.

LÆS OGSÅ Finanslovsforslaget går fra overskud til underskud

Men det kan blive et problem at man regner med indtægter, der ikke er vedtaget i Inatsisartut, siger Torben 

- Det betyder, at der er et væsentlig udestående politisk arbejde, der skal gøres for, at forudsætninger for finansloven hænger sammen, lyder det fra Torben M. Andersen.

I finansloven står der om skattereformen, at den blandt andet skal omlægge rentefradraget til et rentetilskud, og målsætningen med boligreformen er, at mindske de samlede offentlige udgifter til boligområdet.

Politikerne sætter sig selv under pres

Torben M. Andersen forklarer, at politikerne ved manøvren skubber problemer foran sig, og politikerne sætter sig selv under enormt pres, fordi der er tale om et stort beløb.

- Fordi hvis ikke, de så at sige, leverer varen, så er klart at så vil der i fremtiden være mindre tillid og troværdighed, hvis de gør noget tilsvarende, siger Torben M. Andersen.

LÆS OGSÅ Udvalg udviser bekymring for høje fiskeriafgifter

Hvis Naalakkersuisuts forslag inden for skatteområdet bliver endelig vedtaget på denne efterårssamling har politikerne fundet cirka 110 af de 250 millioner kroner.

De sidste cirka 140 millioner kroner skal findes via reformer, der fremlægges næste år.