Urbaniseringen er gammel og næsten ustoppelig

Urbaniseringen har stået på i længere tid end man tidligere har ment. Og det er en udvikling, der er næsten umulig at stoppe. Lyder det blandt andet i udkastet til den nye Landsplanredegørelse, der er sendt i høring.
Foto © : KNR/Anton Gundersen Lihn
13. oktober 2017 07:07

Allerede i 1938 begyndte folk at flytte fra de mindre bygder ind til de større byer. Det viser tal og beregninger i årets landsplanredegørelse.

- Der har været en kontinuerlig gradvis urbanisering gennem alle disse 80 år, siger projektleder og ansvarlig for Landsplanredegørelsen, Klaus Georg Hansen.

I 1938 boede der i gennemsnit 100 mennesker i hvert bosted, mens der i år i gennemsnit er 750 borgere i landets bosteder.

LÆS OGSÅ Vi er nødt til at planlægge fremtidens udfordringer i bygderne

 - Det er en ret markant stigning i den gennemsnitlige bostedsstørrelse, og den har været voksende gennem alle de 80 år, siger han.

Tidligere har det været opfattelsen at bevægelsen fra bygd til by blev udløst af foreksempel moderniseringen i 50'erne, G60 eller afskaffelsen af ensprissystemet.

 - Men når vi så kigger på tal så langt tilbage som til 30'erne, så kan vi se at allerede dengang skete der en gradvis koncentration af befolkningen, siger Klaus Georg Hansen.

LÆS OGSÅ Prioritering af bygder er ikke noget nyt

Og den udvikling, altså urbaniseringen, er næsten umulig at stoppe lyder en af konklusionerne i redegørelsen.

- Det er jo ikke kun i Grønland, at man ser urbanisering. Det er en global trend. Og når den er så global og langtrækkende tilbage i tiden, så er det ikke noget man kan forvente ændrer sig her og nu, siger han.

Foreksempel har man i Norge brugt milliarder i forsøget på at bremse affolkningen af yderområderne, men alligevel er der også i Norge en urbanisering.

LÆS OGSÅ Flere bygder vil lukke

- Det er en indikation på, hvor svært det er at ændre på, at folk flytter fra mindre steder til større steder, siger han.

LPR er i høring til den 31. oktober og forventes at blive uddelt til Inatsisartutmedlemmerne på efterårssamlingen 2017.