BILLEDER Unge kunstnere bag nye AWG postkort

Arctic Winter Games rykker nærmere og nærmere. Og nye ideer lanceres, for at skabe opmærksomhed om de kommende vinterlege i Nuuk til marts.
Skrevet af Karsten Sommer
25. november 2015 04:51

Tele-Post har således nu i samarbejde med fire unge kunstnere skabt seks flotte postkort, de såkaldte "Go Cards", til Arctic Winter Games 2016.

Go Cards kendes i forvejen fra danske caféer, hvor gæsterne kan tage dem med - gratis - for at bruge dem enten som dekoration på opslagstavlen, på køleskabet - eller for at sende en hilsen med posten til dem, de holder af. I den kommende tid vil de nye Go Cards også kunne hentes gratis på caféer og udvalgte steder i Nuuk.

De seks Go Cards er skabt af fire unge, talentfulde grønlandske kunstnere: Ivínguak’ Stork Høegh, Kristine Kreutzmann, Lisa Kreutzmann samt Poul Møller, som alle har studeret på Kunstskolen i Nuuk.

- De nye Go Cards er kunstnernes egne fortolkninger af AWG2016-sloganet ’JOIN - FEEL - JUMP’. En god blanding af de gamle inuit lege og den moderne vintersport, siger AWG-souschef Arnakkuluk Jo Kleist.

 

Go Cards i fuld størrelse

Foto © : Kristine Kreutzmann

Kristine Kreutzmann

Foto © : Lisa Kreutzmann

Lisa Kreutzmann

Foto © : Lisa Kreutzmann

Lisa Kreutzmann

Foto © : Poul Møller

Poul Møller

Foto © : Poul Møller

Poul Møller

Foto © : Ivínguak’ Stork Høegh

Ivínguak’ Stork Høegh