Udsigt til rekordvækst i 2016

Økonomisk Råd har onsdag offentliggjort deres årlige rapport om Grønlands Økonomi, og selvom 2016 tegner til at blive et rigtig godt år økonomisk for landet med en vækst på mellem fire og fem procent, så varer glæden kort, da væksten i 2017 vil være tilbage på én procent.

Ifølge Økonomisk Råd skyldes væksten stigende priser på fisk og større anlægsarbejder.

- De underliggende strukturelle problemer er således ikke løst, og derfor er der ikke skabt grundlag for en mere varig økonomisk fremgang. Behovet for reformer er stort, og en udskydelse af reformprocessen gør problemerne større og vanskeligere at løse, står der i rapporten.

Lille overskud er problematisk

Når fremgangen i økonomien tages i betragtning, finder Økonomisk Råd det problematisk, at Naalakkersuisut kun kan fremvise et overskud på overslagsårene i finansloven til og med 2020 på 100.000 kroner.

- Handlerummet til at håndtere udsving i mindre gunstige år, forudsætter oparbejdelse af stødpuder i de gode år, står der i rapporten.

Økonomisk Råd glæder sig over, at der nu ligger et oplæg – Holdbarheds- og Vækstplanen, der samlet beskriver, hvordan Naalakkersuisut vil tackle de økonomiske udfordringer landet står overfor.

Rådet kalder dog planen for ”mindre konkret”, og sætter spørgsmålstegn ved det største element i planen – en besparelse i det offentlige forbrug på 650 millioner kroner, uden at udgifter til overførselsindkomster nedsættes:

- Sådanne forbedringer kommer ikke af sig selv, og der en risiko for at opnåelse af holdbarhed i de offentlige finanser fremstår lettere ved at angive fremtidige ikke udmøntede besparelser end ved egentlige politisk vedtagne reformer, skriver Rådet.

Analyser er forældede

Økonomisk Råd er ligeledes betænkelig ved Naalakkersuisuts planer for infrastrukturen, der blandt andet indeholder forlængelse af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat samt anlæggelsen af en ny lufthavn i Qaqortoq. Rådet mener, at fundamentet for planerne er mangelfuldt:

- Diskussionen baseres i stort omfang på analyser af ældre dato eller som ikke analyserer den samlede pakke, skriver Rådet.

Uddannelsesområdet bliver også behandlet i rapporten, og Økonomisk Råd mener, at især folkeskolen skal prioriteres, da der øvrige uddannelsessystem er afhængig af en velfungerende folkeskole. I den anledning kritiserer Økonomisk Råd, at Naalakkersuisut kun har iværksat en revision af Folkeskoleloven:

- Der er et akut behov for konkrete handleplaner til forbedringer i folkeskolen, og dette er muligt inden for de givne lovgivningsmæssige rammer. Dette bør gives den højeste politiske prioritet, skriver Rådet.

Der er dog også lyspunkter, da Økonomisk Råd glæder sig over den budgetlov, som Naalakkersuisut vil fremlægge på efterårssamlingen, og kalder loven for ”et klart fremskridt” i forhold til at styre landets økonomi.

Læs Økonomisk Råds rapport som er vedhæftet under artiklen.