Udsigt til homoseksuelle vielser på Færøerne
Det står klart, efter ordførere i Folketinget har givet sin støtte til en ændring af Færøernes retsplejelov, som skal tillade ægteskab mellem homoseksuelle på Færøerne.
Folketinget følger dermed en beslutning fra Lagtinget fra april sidste år, hvor et flertal på 19 medlemmer stemte for forslaget om ægteskab mellem to af samme køn, mens 14 stemte imod.
Hvis forslaget bliver endelig vedtaget, giver det dog kun ret til, at homoseksuelle par kan blive borgerligt viet, men ikke blive gift i kirken. Kompromisset har været nødvendigt for at få et flertal i Lagtinget.
Med lovændringen får en cirka 30 år lang debat sin afslutning, siger et færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale til Sermitsiaq.AG.
- Holdningen er ændret – nu er det tid at ændre loven. Det er demokrati, når det folder sig ud på den smukkeste vis.
Folketinget skal behandle forslaget to gange endnu, før det er endeligt vedtaget