Udflytning kan blive en dyr fornøjelse

BDO vurderer tre borgmestres ønske om at flytte 600 arbejdspladser fra Nuuk til andre byer, til at koste godt en halv milliard kroner. Flere faktorer er dog ikke regnet med, så der er tale om en minimumsvurdering.
Foto © : KNR
29. marts 2017 07:19

Hvis Naalakkersuisut opfylder Siumut-borgmestrenes ønske om at flytte 600 Selvstyrearbejdspladser fra Nuuk til andre byer, kan det koste godt en halv milliard kroner over fire år.

LÆS OGSÅ Udflytning af arbejdspladser kan koste halv milliard

Det er vurderingen fra konsulentvirksomheden BDO, som har fået til opgave at regne ud, hvor meget borgmestrenes ønske koster.

Men der er meget, der taler for, at det bliver endnu dyrere, fremgår det af BDO's rapport fra februar sidste år.

Anlægsinvesteringer samt udgifter til rekruttering og oplæring er nemlig ikke taget med i regnestykkerne.

LÆS OGSÅ Udflytning af uddannelser må ikke gå udover kvaliteten

Konsulentvirksomheden understreger derfor, at der er tale om en minimumsvurdering, og det, de ikke har regnet med, kan have en "betydelig påvirkning" på, hvad en eventuel udflytning vil koste.

Andre lande har også betalt mere, end det de regnede med.

Erfaringer fra Danmark, Norge og Sverige, som BDO også har kigget på, viser flere eksempler på, at udflytning af arbejdspladser bliver op til et par hundrede tusind kroner dyrere per medarbejder end det, der blev skønnet.

I de nordiske landes beregninger var anlægsinvesteringer og de personalemæssige udgifter regnet med.

LÆS OGSÅ Udvikling skal sikre jobs på kysten - ikke udflytning

BDO er dog forsigtige med at sammenligne udflytning af arbejdspladser i Grønland med udflytning af arbejdspladser i andre lande, fordi vilkårene i Grønland og de nordiske lande kan være meget forskellige.

Eksempelvis peger BDO på at der er forskel på rejseudgifter.

LÆS OGSÅ Kommunalforsker: Udflytning kan få stor betydning for kommunerne