Tusasskunder betaler for erhvervslivet

Telestyrelsen mener ikke nødvendigvis det er et problem, når Tele lader mobilkunder holde priserne for erhvervslivets netværksforbindelser nede, men det skal være en politisk beslutning.
Foto © : KNR/Jonas Løvschall-Wedel
29. juli 2015 04:22

Der er stort overskud på mobilmarkedet for TelePost. Til gengæld er der underskud på en stor del af selskabets øvrige aktiviteter. Det kan lade sig gøre, fordi selskabet flytter pengene rundt internt, så underskud bliver dækket af overskud.

Denne krydssubsidiering skulle egentligt stoppe efter Telebekendtgørelsen i 2006, men er ikke sådan at få bugt med.

 

Kostægtepriser afslører subsidiering

Visse service bliver altså holdt kunstigt nede i pris, på bekostning af den overskudsgivende del af forretningen.

Det er for eksempel tilfældet med Lanlink, som fra 1. oktober stiger til kostægtepriser priser.

- Sat lidt på spidsen, så betyder det jo, at Tusasskunderne i princippet betaler for større virksomheders interne netværksforbindelser, siger chef for Telestyrelsen Nicolai Odgaard Jensen.

Indførelsen af kostægtepriser medfører en stigning fra 250 til 775 kroner om måneden for en 4Mbit/s Lanlink-forbindelse

 

Prioriteringer skal være politiske

Odgaard gør det klart, at Telestyrelsen med liberaliseringen gerne vil have et indblik i, hvordan koncessionshaverne gør deres arbejde. Altså er TelePost for dyre eller ej.

I det hele taget handler det for Odgaard om, at skabe klarhed over, hvordan pengestrømmene er, og så er det i og for sig ikke noget problem at lade Tusasskunder betale ekstra for at holde erhvervskundernes regning nede.

Læs også Mobilkunder betaler internetregning

- Hvis det er en prioritering, man ønsker, så er det fint med Telestyrelsen. Men det er vigtigt, at det bliver en politisk prioritering, og ikke en prioritering man foretager internt i TelePost, siger Odgaard.

 

Vores priser er høje

I forhold til det priskatalog TelePost netop er kommet ud med, så glæder Telestyrelsen sig over, at søkablet er faldet betragteligt i pris.

Nicolai Odgaard Jensen fortæller, at de vil analysere priserne og vurdere, om de er rimelige. Det er ikke til at sige endnu, men i sammenligning med Nordnorge, Færøerne og Island er vores priser ikke billige.

Læs også Liberalisering rammer hjemmearbejdspladser

- Der er mange af de markeder, som vi normalt sammenligner os med, hvor priserne er betydeligt lavere. Vi skal ind og have kigget på, hvad grunden kan være til, at de er højere i Grønland. Om der reelt er en omkostningsforskel på at levere de her ydelser på de forskellige markeder, fortæller chefen for Telestyrelsen.

Læs også Liberalisering koster sundhedsvæsnet