Total tavshed i TELE-POST-ledelsen

Steen Montgomery-Andersen og Per Svendsen meddelte i mandags, at de opsiger deres konstituerede stillinger med tre måneders varsel pga. samarbejdsvanskeligheder med bestyrelsen. Men hverken direktionen eller bestyrelsen i TELE-POST ønsker at udtale sig i sagen.
Agner Mark. Foto: Tusagassiivik, Grønlands Selvstyre
Agner Mark. Foto: Tusagassiivik, Grønlands Selvstyre Foto © : Tusagassiivik, Grønlands Selvstyre
29. april 2015 12:09

To chefer i den øverste ledelse i det selvstyreejede selskab TELE-POST meldte i mandags ud, at de opsiger deres konstituering med tre måneders varsel på grund af samarbejdsvanskeligheder med bestyrelsen.

Læs også Ledelsen i Tele-Post skifter titler

Dermed vil landets eneste teleselskab reelt set stå uden en administrerende direktør og en vicedirektør til august med mindre, man finder en erstatning for dem.

Det er derfor et emne, der vedrører hele landet.

Læs også Naaja Nathanielsen: Naalakkersuisut skal stramme op om sin ejerrolle

Men på trods deraf ønsker hverken ledelsen eller bestyrelsen i TELE-POST her på tredjedagen at stille op til et interview med KNR om emnet.

Bestyrelsesformand Agner N. Mark skriver i et svar til KNR på mail, at han har været til konference de seneste par dage, men at han nu har haft mulighed for at drøfte sagen med Steen Montgomery-Andersen, og at han kan forstå, at der åbenbart er tale om misforståelser og miskommunikation mellem de to.

Læs også Michael Binzer har sagt op i TELE-POST

Steen Montgomery-Andersen er derfor - ifølge bestyrelsesformanden - ved at arbejde på en orientering om sagen, som han vil sende ud i den nærmeste fremtid.

Om det holder stik, har KNR forsøgt at få Steen Montgomery-Andersen til at svare på her til formiddag, men trods utallige forsøg, har han ikke været mulig at træffe.