Tiltalt i Birna-sagen for retten i dag

Sagen om den dræbte, islandske kvinde, Birna Brjánsdóttir, bliver mandag og tirsdag behandlet i Retten i Reykjavik, hvor en grønlandsk mand er sigtet for mord.
Foto © : Google Maps
21. august 2017 06:49

Efter mere end et halvt år i varetægt skal den grønlandske mand, der er tiltalt for drabet på Birna Brjánsdóttir, mandag forklare sig.

I alt er 37 personer indkaldt som vidner, skriver det islandske medie RUV, ligesom den tiltaltes forlovede også vil blive afhørt over telefon.

Oprindelig skulle sagen være behandlet i juli, men ifølge RUV måtte den udskydes på grund af forsinkelser i en tysk retsmedicinsk evalueringsrapport, som forsvareren har bedt om.

LÆS OGSÅ Politi fastholder anklage om drab

LÆS OGSÅ Besætningsmedlemmer på vej for at vidne mod tidligere kollega

Birna Brjánsdóttir forsvandt efter en bytur i Reykjavik natten mellem d 13. og 14. januar i år. Ud fra bl.a. overvågningskameraer blev hun hurtigt sat i forbindelse med et par besætningsmedlemmer fra den grønlandske trawler Polar Nanoq, som lå til kaj i Reykjavik.

Kort efter blev to besætningsmedlemmer anholdt og sigtet for drabet på Birna Brjánsdóttir. Efterfølgende er den ene dog blevet løsladt og alle tiltaler frafaldet.

LÆS OGSÅ Birna-mistænkt renset for mistanke

Liget af Birna Selvogsvita Ölfus blev fundet godt en uge efter, at hun forsvandt, og efter næsten 600 redningsfolk havde deltaget i eftersøgningen på hende.