Stemmeret: Tilflyttere på Færøerne kan stemme med det samme

På Færøerne kan tilflyttere stemme til lagtingsvalget med det samme, skriver Sermitsiaq.ag.
Foto © : Agnieszka Ruminska/Flickr
Skrevet af Thomas Munk Veirum
21. oktober 2017 15:21

Siumut mener, at stemmeretten skal begrænses yderligere, for danske statsborgere, der er flyttet her til landet.

Ifølge Siumut har tilflyttere for stor indflydelse på samfundet.

Dermed vil Siumut indføre endnu skrappere krav til tilflyttere - krav som ellers ikke eksistere andre steder i Rigsfællesskabet.

Her i landet skal danske statsborgere vente et halvt år, før de får stemmeret til inatsisatutvalget, mens alle danske statsborgere kan stemme til folketingsvalget, uanset hvor de befinder sig i Rigsfællesskabet.

Netavisen Sermitsiaq.ag kunne fredag fortælle, at alle danske statsborgere også kan stemme til lagtingsvalget, lige så snart de har tilmeldt sig folkeregisteret på Færøerne. Det fortæller den færøske repræsentation i København til Sermitsiaq.ag.

Immanuelsen begrunder forslag med forkert oplysning

Torsdag fortalte Simuts gruppeformand i Inatsisartut og formand for finans- og skatteudvalget, Jens Immanuelsen, til KNR, at han blandt andet finder forslaget om at indskrænke tilflyttendes demokratiske rettigheder rimelig, fordi man som grønlænder heller ikke kan stemme til folketingsvalget i, hvis man flytter til Danmark.

Det er dog en forkert oplysning, da man som grønlænder også er danske statsborger og derfor har stemmeret til folketingsvalget uanset, hvor man bor i Rigsfællesskabet.

LÆS OGSÅ Immanuelsen bygger forslag på fejlagtig oplysning

KNR har oplyst Jens Immanuelsen om dette, og spurgt hvad han bygger sin påstand på, men det ønsker Jens Imanuelsen ikke at kommentere yderligere på.

Siumuts forslag skal debatteres 9. november i Inatsisartut. Her skal det også diskuteres, at Siumut ønsker at indføre valgkredse ved Inatsisartutvalg.

LÆS OGSÅ IA vil ikke begrænse stemmeretten for tilflyttere