Thulesagen og sælprodukter i EU vendt i Folketingets spørgetime

Under spørgetimen i Folketinget i dag, fik Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, mulighed for at fremsætte to vigtige spørgsmål til statsminister Helle Thorning-Schmidt. Den ene om Pituffik-sagen og den anden om EU's importforbud af sælprodukter.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
24. marts 2015 12:36

Pituffik-sagen var igen et emne i Folketinget. Et enigt Inatsisartut kom torsdag den 19. marts med en fælles udtalelse til statsministeren, hvor det blandt andet fremgik, at alle partier i Inatsisartut mener, at den eksisterende forsvarsaftale må granskes med henblik på at genforhandle de områder, hvor Grønlands interesser ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses.

 

Er Statsministeren enig med et samlet Inatsiartut i, at den bilaterale forsvarsaftale mellem Grønland og Danmark på den ene side og USA på den anden side bør genforhandles? Spurgte Johan Lund Olsen statsministeren.

 

- I forhold til Thule Airbase, så ved spørgeren, at det er en utrolig vigtig sag for både Danmark og Grønland. Og det er regeringens klare holdning, at med en lille smule omvej skal sagen komme Grønland til gode. Og dette er også vores holdning hele vejen igennem, siger Helle Thorning-Schmidt og fortsætter.

 

- Jeg har noteret mig, at udenrigsministeren har meldt ud, at forhandlingerne nu er på et konstruktivt spor. Så også på det felt, synes jeg, at vi har forsøgt at arbejde tæt sammen for at få forhandlinger på et fornuftigt spor, svarede statsminister Helle Thornig-Schmidt.

 


Johan Lund Olsens andet spørgsmål drejer sig om statsministerens drøftelser med EU om et skærpet forslag om salg af sælskindsprodukter i EU - et forslag som skal være endeligt vedtaget af EU parlamentet inden midten af oktober i år.

Dertil svarer statsministeren:

- Vi har gjort det klart for EU, at de må løfte opgaven med at udrydde de misforståelser, der er om sælprodukter og informere bedre i forhold til EU's importforbud.

- Så det har været meget svært for den grønlandske sælfangst. Derfor arbejder vi fælles på at udrydde nogle af de misforståelser, der er, og for at få en ny sælforordning i EU sammenhæng.

 

Lød det fra statsminister Helle Thornig-Schmidt.

 

Det andet folketingsmedlem, Doris Jakobsen fra Siumut, var ikke til stede under spørgetimen, da hun i øjeblikket er i Sydgrønland til et borgermøde om uran i Narsaq.