PITUFFIK Thulerapport bliver offentlig

KNR afslører, om der er begået fejl fra Grønlands side, da Exelis Services vandt servicekontrakten på Thulebasen.
13. januar 2016 18:05

Konklusionen af advokat Ole Spiermanns redegørelse om servicekontrakten på Thule Airbase kommer nu til offentlighedens kendskab. 

Det sker, når Selvstyret torsdag imødekommer den aktindsigt i sagen, som KNR har søgt om.

Det meddeler Selvstyret.

Læs også Olsvig: Offentligheden bør få indblik i advokatundersøgelsen om Pituffik-sagen

Guldrandet servicekontrakt

Det er Selvstyret, der har bestilt advokatundersøgelsen. Og den længe ventede redegørelse skulle gerne kaste lys over, hvem der klokkede i det, da det amerikanske selskab Exelis Services A/S vandt den yderst guldrandede servicekontrakt på Pituffik-basen, som Greenland Contractors har siddet med i årevis. Et selskab, som Grønland ejer en tredjedel af.

Hidtil har kontrakten skullet gå til et grønlandsk eller dansk ejet selskab. Men en ændret formulering i udbudsreglerne gjorde det pludseligt muligt for et amerikansk ejet, men dansk registreret selskab at vinde den gyldne kontrakt. 

Læs også Kielsen: Pituffik-rapport skal først i høring

Godkendt i Grønland

Formuleringen blev behandlet og tilsyneladende godkendt i Grønland, men her har ingen villet tage ansvar for fejlen, der vil koste det grønlandske samfund i omegnen af 200 millioner kroner om året.

Exelis-kontrakten blev dog sidenhen underkendt af en amerikansk appeldomstol. 

Det betød at Greenland Contractors midlertidigt fik forlænget sin kontrakt.

Læs også Spiermann har afleveret Thule-redegørelse