Qulaarpaa Telestyrelse tror på billigere mobil og internet

Liberaliseringen af teleområdet vil give billigere og bedre internet til store dele af Grønland. Det vurderer Telestyrelsen, som er en uafhængig kontrolmyndighed.
Skrevet af Walter Turnowsky
20. april 2015 10:07

Inu-IT er en af de tre virksomheder som gerne vil tilbyde internet og mobiltelefoni til den grønlandske befolkning.  I år vil de gå i gang med internet og næste kan de efter planen få lov til at tilbyde internet. De lover, at forbrugerne vil få stor glæde af dette.

- Vi vil se et enormt prisfald på især mobiltelefoni. Jeg mener, at vi betaler alt for høje priser og TELE tjener for mange penge på området, siger Martin Gjødvad, der er direktør for Inu-IT.

 

Større udvalg

Hos Telestyrelsen vil man ikke forholde sig til, hvor stort et prisfald bliver, men også her er man overbevist om, at man får billiger, men især flere forskellige tilbud.

- Jeg tror, at man som forbruger vil opleve, at det kommer flere forskellige pakker på hylderne, som man kan sammensætte på forskellig vis og vælge imellem, siger Nicolaj Odgaard Jensen, der er chef for Telestyrelsen.

Teleanalytiker John Strand er meget kritisk overfor liberaliseringen i Grønland. Men i Telestyrelsen er man overbevist om, at hovedparten af befolkningen vil få glæde af den.

 

Mere trafik giver lavere priser

Nicolaj Odgaard Jensen vurderer således, at man vil opleve et prisfald i en meget stor del af landet, nemlig den del der forsynes med søkablet eller radiokæden.

Hvis der bliver mere trafik, så bliver det også billigere at drive den meget dyre infrastruktur. På den måde bliver det billiger per enhed, siger Nicolaj Odgaard Jensen.

I 2009 tog man det første lille skridt retning af liberaliseringen. Her blev det trådløse internet givet frit. Det har især erhvervskunderne i Nuuk mærket. Men indirekte har det også smittet af på privatkunderne.

 

Flatrate har gavnet de fleste

Indirekte har alle vi andre så oplevet enten en lavere regning eller hurtigere internet. Det er en direkte følge af beslutningen om liberalisering i 2009, fastslår Nicolaj Odgaard Jensen.

Hen peger på, at også flatrate i Qaqortoq og Nuuk har øget trafikken på søkablet og dermed udnytter det bedre. Det har medvirket til et prisfald i hovedparten af landet.