Teknisk defekt skyld i Dash 8-juleuheld

OPDATERET Havarikommissionen har lige offentliggjort sin rapport om uheldet - eller som det hedder på trafiksprog "den seriøse hændelse", hvor et Dash 8-fly kørte af landingsbanen i Nuuk d. 29. december sidste år.
Dash 8 Foto © : KNR/Tikaajaat Kristensen
29. januar 2015 07:56

I rapporten hedder det, at Dash 8'eren på vej fra Nuuk til Paamiut fik besked om dårlig mulighed for at bremse på landingsbanen i Paamiut. Det gjorde, at flyets kaptajn besluttede at flyve tilbage til Nuuk med de fem passagerer.
 
Før landing i Nuuk blev det konstateret, at der var vindstille og kun to graders under frysepunktet. Flyet modtog data fra tårnet i lufthavnen om de detaljerede forholde på landingsbanen.

LÆS OGSÅ Fly kørte af banen i Nuuk Lufthavn

Men da flyet ramte landingsbanen og motoren gjorde skift til "reverse" (backgear), mærkede de ombordværende, at Dash'en uventet drejede mod venstre. Kaptajnen forsøgte med det samme at kompensere ved at slukke for "reverse" og styre på anden vis blandt andet med hjulbremserne. Flyet rullede ud over venstre side af landingsbanen, hvor det holdt stille i sikkerhedszonen.

LÆS OGSÅ Air Greenland: Hændelsen var udramatisk

Havarikommissionen skriver, det var en defekt på en strømkontakt i højre side af Dash 8-flyet, som gjorde, at højre sides backup-propel pludselig blev sat i gang.

LÆS OGSÅ Man er ved at undersøge hvorfor flyet gled