Ekspert: Sådan overlever en bygd

De lokale skal tage arbejdshandskerne på, og beslutningstagerne skal levere infrastrukturen, så kan mange mindre bosteder blive rentable, lyder det fra en ekspert.
Kåre Hendriksen
Lektor ved Center for Arktisk Teknologi på DTU, Kåre Hendriksen. Foto © : KNR
30. maj 2017 15:23

Det er ikke alle bygder, der er blevet mindre de seneste 20 år. Der er bygder, der har et stærkt eksistensgrundlag, og derfor klarer de sig godt.

Eksistensgrundlaget er den ene af tre faktorer, der er afgørende for om en bygd eller mindre by kan overleve, forklarede Kåre Hendriksen, lektor ved Center for Arktisk Teknologi på DTU, tirdsdag ved konferencen om udvikling for mindre bosteder.

 

 

Kåre Hendriksen brugte bygden Innaarsuit i Nordgrønland som eksempel i sit oplæg. Bygden har et stærkt eksistensgrundlag på grund af gode muligheder for at fiske hellefisk, og så er der to andre faktorer til stede som også er vigtige: der er god infrastruktur i form af el, vand og en god fabrik og så er der mennesker, der forstår at gøre arbejdet.

Kombinationen af de tre faktorer betyder, at Innaarsuit har den tredje højeste husstandsindkomst i landet kun overgået af Nuuk og Kangerlussuaq.

Kåre Hendriksen forklarer til KNR, at disse forhold er afgørende for alle bosættelser – byer som bygder - i Grønland, fordi hver bosættelse ifølge Kåre Hendriksen kan betegnes som en ø – der er afhængig af hver sit eksistensgrundlag.

- Hvis de mindre steder skal udvikles, kræver det samarbejde mellem de lokale, som kender ressourcerne og beslutningstagerne. Hvis vi vil det, så kan de fleste steder udvikles, var budskabet fra Kåre Hendriksen.

 

 

Lektoren understregede dog også, at hvis man bor et sted uden eksistensgrundlag, så bør man overveje at flytte.

I øjeblikket undersøger Kåre Hendriksen muligheden for at udvikle erhvervsmuligheder i Qaanaaq. Ifølge Kåre Hendriksen er Qaanaaq landets fattigste by, og et af problemerne er, at fiskefabrikken står stille det meste af året på grund af mangel på vand.