Sydkorea aflyser frygt for krig mellem Nordkorea og USA

Der kommer ikke nogen krig på den koreanske halvø, selvom USA og Nordkorea på det seneste har truet hinanden med bål og brand.
Foto © : Uri Tours/Flickr Creative Commons
Skrevet af DR
18. august 2017 13:53

I hvert fald ikke, hvis man skal tro Sydkoreas præsident Moon Jae-in.

 - Jeg kan med sikkerhed sige, at der ikke kommer en krig, lød det fra Moon Jae-in på et pressemøde i morges i anledning af hans første 100 dage som præsident.

Meldingen kommer ovenpå en længere periode med verbale trusler mellem Nordkorea og USA. Trusler der i går fik FNs generalsekretær til at minde om vigtigheden til at finde frem til diplomatisk løsning.

Som spændinger stiger gør også risikoen for misforstå eller miskalkulerer, sagde han. 
Og det er netop diplomatiets vej, at den sydkoreanske præsident Moon lover at gå.

- Vi tror på, at vi kan skabe en dialog, hvis Nordkorea stopper for yderligere provokationer. Når det sker, vil vi overveje at sende repræsentanter til Nordkorea, sagde Moon.

For nyligt truede Nordkorea med, at et angreb mod den amerikanske stillehavsø Guam var nært forestående. 

Men tirsdag meddelte landets leder, Kim Jong-un, at man nu vil afvente USA næste træk.

- Vi er stadigvæk interesseret i at få en bedre dialog op at køre, men det er op til ham. 
Lød det efterfølgende fra USA udenrigsminister Rex Tillerson. Det fortalte DRs Rune Strürup Hansen.