Forfatningskommission Studerende efterlyser borgerinddragelse

Forfatningskommissionen har været i gang i et halvt år nu, men hvad sker der - og hvorfor bliver borgerne ikke inddraget, spørger to studerende fra Ilisimatusarfik. Kommissionsformanden forklarer, at det tager tid at bemande sekretariatet. Først derefter går arbejdet for alvor i gang.
01. december 2017 08:01

Det var med et bredt smil på læben at naalakkersuisoq for selvstændighed Suka K. Frederiksen 26. april - for syv måneder - siden præsenterede Forfatningskommissionens medlemmer.

Men i løbet af de efterfølgende syv måneder har der ikke været meget lyd om kommissionens arbejde, påpeger de to kultur- og samfundsstuderende Vivi Vold og Jane P. Lantz fra Ilisimatusarfik.

- Den blev etableret allerede den 26. april. Siden dengang har vi savnet informationer om planer for og status på arbejdet, sagde Jane P. Lantz torsdag morgen i KNR-programmet Nunatta Nipaa.

Hun mener, at befolkningen har en forventning om at blive orienteret om kommissionens arbejde:

- Nu da kommissionen er etableret og arbejdet er påbegyndt, så forventer vi som befolkning at blive orienteret om status på arbejdet.

Sekretariatet på plads først

Formand for forfatningskommissionen, Vivian Motzfeldt forklarer, at kommissionen har haft travlt med at oprette et sekretariat. I juli måned blev Johan Lund Olsen ansat som sekretariatschef.

 

LÆS OGSÅ Lund Olsen ansat som Sekretariatschef til Forfatningskommissionen

 

Forventningen har hele tiden været at det ville tage mellem fem og seks måneder at oprette et sekretariat, siger Vivian Motzfeldt.

- Og nu er bemandingen af sekretariatet ved at være fuld, og hvis al lovgivningen skal følges, skal der bruges så meget tid, sagde Vivian Motzfeldt til KNR torsdag morgen.

Og befolkningen vil blive hørt, lover kommisionsformanden:

- (Det sker, red.) ved at komme til de beboede steder, og ved at debattere vigtige emner i de steder.

Det er meningen, at kommissionen skal præsentere et udkast til forfatning med udgangen af 2018.

 

LÆS OGSÅ Forfatningskommissionen skal naturligvis ikke have vederlag