Løkke: Stort behov for reformer i Grønland
Det går fremad - men langt fra nok til at beholde et grønlandsk velfærdssamfund i fremtiden.
Det konkluderer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin årlige redegørelse om Rigsfællesskabet.
Her bliver økonomien fremhævet som det største problem for Grønland. Og det sker med en kort, positiv bemærkning om en høj vækst i 2016, men herefter en konklusion om, at de grundlæggende problemer i økonomien ikke er løst.
- Der er stadig et stort behov for reformer og nyt erhvervsudvikling, hvis det grønlandske velfærdssamfund skal fremtidssikres.
Store reformer mangler stadig
I redegørelsen fra sidste år blev det påpeget, at Grønlands ‘nuværende finanspolitik ikke (er, red.) holdbar’, fordi landskassen vil komme til at mangle cirka 750 mio. kroner om året, hvis indtægter og udgifter skal være i balance ‘på lidt længere sigt’.
Nu - et år senere - lyder konklusionen, at landskassen kommer til at mangle cirka 1 mia. kroner om året, hvis vi skal have samme service fra det offentlige i 2035, som vi får i dag.
LÆS OGSÅ Færøerne klart foran Grønland
Beregningerne stammer fra Grønlands Økonomiske Råd, som gang på gang har efterlyst reformer fra politikerne. I naalakkersuisuts koalitionsaftale er behovet for reformer inden for skat, boliger og sociale ydelser nævnt.
Og Inatsisartut har de senere år vedtaget reformer af pensionsområdet og boligsikring. Fra 2018 gælder desuden en ny lov, der skal sikre, at Selvstyret og kommunerne overholder budgetterne. Men der skal mere til, påpeger Lars Løkke Rasmussen i redegørelsen.
- Loven løser ikke de strukturelle problemer i Grønlands økonomi, men den kan medvirke til bedre udgiftsstyring.
Råd sætter spørgsmål ved lufthavnsplaner
Der er dog også positive takter nævnt i redegørelsen. Fiskeriet går godt, særligt inden for rejer og hellefisk, som er hovedårsagen til en stigende indtjening i landskassen.
Og så har det offentliges investeringer i byggerier, særligt af Nuuk-havnen Sikuki og den ny anstalt i Nuuk betydet økonomisk fremgang og faldende arbejdsløshed.
LÆS OGSÅ Grønland risikerer at blive de tabte muligheders land
Begge dele kan mærkes i folks private forbrug, som fra 2013 til 2016 er steget fra at være -1,7 procent under væksten af bruttonationalproduktet (BNP) til at være på 2,1 procent over væksten i BNP. Forbruget er dog foreløbig dykket igen i 2017 til at udgøre 1,6 procent af den årlige BNP-vækst.
Men selv om der er udsigt til flere byggerier, primært lufthavnsbyggerier, er fremgangen en stakket frist, lyder det i redegørelsen. For det kræver en god finansiering af lufthavnene, som ifølge Grønlandsk Økonomiske Råd i øjeblikket er ‘usikker’.
Folketinget drøfter statsministerens årlige redegørelse om Rigsfællesskabet 23. maj.
