Kim Kielsen mener, at det i februar blev endeligt besluttet, at fire uddannelser skal flyttes.Foto: KNR

Stor forvirring i Naalakkersuisut om udflytningsplaner

Siumut og Inuit Ataqatigiit er dybt uenige om, hvorvidt de har truffet beslutning om at flytte fire uddannelser ud af Nuuk.

Naalakkersuisut har besluttet at rykke fire uddannelser ud af Nuuk. Eller har de? Under gårsdagens formandsdebat blev det klart, at forvirringen er stor om Naalakkersuisuts planer.

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Siumut, gjorde det klart, at beslutningen er truffet. Det er hans kollega i Naalakkersuisut, formand for Inuit Ataqatigiit dog ikke enig i.

Konsekvenserne skal analyseres

Sara Olsvig slog fast, at Naalakkersuisut undersøger fire mulige flytninger af nogle uddannelser og hvilke konsekvenser det vil medføre.

- Og jeg vil gerne lige korrekse formanden for Siumut lidt, som jo også er formand for Naalakkersuisut som sagde i den grønlandske udsendelse, at vi havde taget beslutning om at flytte fire uddannelser.

- Det har vi ikke i Naalakkersuisut, men vi undersøger konsekvensen af en mulig flytning af fire uddannelser, sagde Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit.

Det blev besluttet i februar

Den udmelding ville hendes koalitionspartner og formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen dog ikke acceptere.

- For det første vil jeg lige rette, hvad formanden for Inuit Ataqatigiit siger. I februar måned er der blevet taget en beslutning. Fire uddannelser skal flyttes, lød det fra Kielsen.

Udflytningsplanen

  1. NI-Nuuk flyttes til Qaqortoq og lægges sammen med Campus Kujalleq.
  2. Jern- og Metalafdelingen af Tech College flyttes til Sisimiut.
  3. Kunstskolen flyttes til Aasiaat.
  4. Socialrådgiveruddannelsen flyttes fra Ilisimatusarfik til SPS i Ilulissat

Kilde: Naalakkersuisut

Selvom han altså peger på, at der blev truffet en beslutning i februar, så sagde naalakkersuisoq for uddannelse, Doris Jakobsen i Qanorooq i slutningen af marts, at intet er fastlagt, og at det skal undersøges om udflytningen går udover kvaliteten af uddannelserne.

Må ikke forringe uddannelser

Derfor mener Sara Olsvig også, at Kim Kielsen rammer forbi, når han påstår, at beslutningen om udflytningen er truffet.

- Jeg tror, at Siumuts formand, det han taler om, det er, at han drøftet, på et møde i den politiske koordinationsgruppe, det her spørgsmål.

- I Naalakkersuisut er vi fuldstændigt enige om, og det har vi også en pressemeddelelse og udtalelser i pressen fra naalakkersuisoq for uddannelse og naalakkersuisoq for kommuner om, at vi skal undersøge om de udflytninger, hvis de sker, ikke forringer uddannelserne, sagde Sara Olsvig.

Hun gjorde det dog også klart, at Inuit Ataqatigiit er åbne overfor at placere nye institutioner andre steder i landet.

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!