Sten Lund: Partiernes valgvideoer er meget ens

De forskellige politiske partiers valgvideoer til kommunalvalget, som blev vist i TV i går, var både meget ens og alligevel forskellige, vurderer den politiske kommentator Sten Lund.
Skrevet af Mads Lynge
04. april 2008 16:03

Partierne præsenterede deres politik på forskellig vis, men det er Sten Lunds vurdering, at de på nogle punkter var meget ens.

Vi spurgte Sten Lund om partierne formidlede deres budskab på en for befolkningen forståelig måde, og han svarede:

- Der er nogle, der er mere forståelige end andre, og man skal gøre sig bevidst om hvordan man bruger mediet, og der er nogen, som viser lidt for meget landskaber. Der kunne man måske savne, at budskabet hang mere sammen med det budskab de kommer med, siger Lund, og han fortsætter:

- De kommer ind på hvilke problemer, der er her i landet, men jeg savner at partierne viser hvad de mener er deres stærke sider, og hvordan man kan bruge disse. Men jeg vil dog rose partierne for, at de dygtigere til at bruge det nye medie, siger Sten Lund, der er politisk kommentator. Han arbejder til hverdag i Tele Greenland, hvor han er afdelingsleder for HR-afdelingen.