Foto: KNR

Solid opbakning til mere partistøtte

Ikke overraskende er der bred opbakning fra koalitionspartiernes politikere i lovudvalget til partiernes eget forslag om at hæve partistøtten.

Artiklen er opdateret med oplysninger om andenbehandlingen kl. 13.40.

Forslaget andenbehandles i dag torsdag og lovudvalget, der udelukkende består af partimedlemmer fra koalitionspartierne Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq, bakker enstemmigt op om, at partierne skal have en solid forhøjelse af støtten på 30 procent.

Forhøjelsen vil koste landskassen 2,8 millioner kroner om året, og lovudvalget formoder, at forslaget også vil betyde behov for en større administration i departementerne og Inatsisartut.

Oppositionspartiet Demokraterne har kritiseret forslaget og fremhævet, at partistøtten blev mere end fordoblet i 2009.

I bemærkningerne til forslaget står der ellers, at støtten ikke formelt er blevet reguleret siden 2006. Og i sin betænkning skriver udvalget, at der må være tale om en misforståelse, fordi der udelukkende var tale om en teknisk og budgetneutral omlægning af den daværende partistøtte tilbage i 2009 og 2010.

Partikonsulenter var en omgåelse af tilskudsloven

Det kan dog diskuteres, om der reelt var tale om en forhøjelse af partistøtten. I 2009 bevilgede partierne nemlig sig selv penge for at løse en opgave, som hidtil var blevet betalt af Inatsisartut, og som blev betragtet som en omgåelse af den daværende tilskudslov.

LÆS OGSÅ Demokraterne imod øget partistøtte

Den opgave var aflønningen af såkaldte partikonsulenter, og om det kan man læse i bemærkningerne til forslaget fra 2009:

- Partikonsulenterne har således formelt været ansat af Inatsisartuts administration, uden at denne dog reelt har haft instruktionsbeføjelser i forhold hertil. Det må erkendes, at denne konstruktion udgør en omgåelse af tilskudsloven, ligesom den indebærer indlysende ansættelsesretlige problemer, skrev embedsværket.

Partier kunne beholde partikonsulenter

Omlægningen kostede altså ikke landskassen flere penge overordnet set, men partierne sikrede sig, at de kunne beholde deres partikonsulenter, der siden 2005 havde været ansat og betalt af Bureau for inatsisartut.

LÆS OGSÅ Partierne får mulighed for at give sig selv flere penge

Kent Fridberg fra Bureau for inatsisartuts lovtekniske afdeling skriver i en mail til KNR:

- Jeg kan bekræfte, at det i dag er vurderingen, at ordningen var juridisk problematisk og kunne ses som en omgåelse af den overordnede regulering  af den offentlige partistøtte i landstingsloven om økonomisk tilskud til politisk arbejde.

Tidligere blev et forslag om en ekstra frirejse til inatsisartutmedlemmernes familier trukket på grund af massive folkelige protester.

Det blev en relativ kort 2. behandling af forslaget om øget partistøtte.

Det er dermed sendt videre til 3. behandling, da kun Demokraterne og løsgænger Michaels Rosing havde indvendinger.

Forslaget om partistøtte er planlagt til at blive 3. behandlet den 14. november.

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!