VIDEO Sol og blæst over GM i langrend

Solen skinnede på flotteste vis, mens vinden udfordrede deltagerne, da GM i langrend blev indledt i Qagortoq torsdag.
27. marts 2015 15:47

Martin Møller og Andrie Sørensen blev de første grønlandske mestre, som kunne kåres i de voksnes rækker.

Mændene kørte 15 km i klassisk stil og kvinderne 10 km ligeledes klassisk. Og samlet set genvandt Martin Møller fra NSP i Nuuk mesterskabet fra sidste år foran Karl-Peter Kristensen (ASP) og Frederik Petersen (ISP). 

Læs også GM i langrend begynder i dag

Andrie Sørensen fra ASP i Aasiaat vandt kvindernes mesterskab foran Pipaluk Kristensen (ASP) og Vera Larsen (KS69) vandt bronze samlet set.

Derudover bliver der uddelt medaljer til aldersgrupper fra 10 år og opefter hos både drenge, piger, mænd og kvinder.

Fredag er sprintstafetten blevet kørt i fri stil. 

Arrangørerne har desværre problemer med deres nye tidstagningssystem, så det varer noget tid, før resultaterne kan godkendes. Men hold øje med denne side, hvor du skal søge på GM Ujakkaaneq.