Skyderi i Saarloq endte uden tilskadekomne

Grønlands Politi modtog fredag lidt før klokken 18 anmeldelse om skyderi i bygden Saarloq i Sydgrønland.
Skrevet af Karsten Sommer
04. november 2017 12:47

Anmeldelsen gik mere konkret på, at en mand havde skudt flere gange, muligvis med en salonriffel og et haglgevær, mod både bygdens alderdomshjem og mod en privat bygning.

Politiet i Kujataa tog til bygden og foretog dernæst cirka klokken 23 anholdelse af den mistænkte.

Heldigvis er ingen kommet til skade som følge af skyderierne, fortæller Grønlands Politi i en pressemeddelelse.