Sjældne jordarter fra Kuannersuit skal til Kina

Kina tegner til at blive storimportør af sjældne jordarter fra Kuannersuitgennem et nyt samarbejde, som Greenland Minerals’ største aktionær, Shenghe Resources, har indgået med andre kinesiske selskaber.
01. februar 2019 11:43

Det meddeler Greenland Minerals (GME), som arbejder på at få åbnet minen i Kuannersuit – på dansk Kvanefjeldet – i Sydgrønland.

GME's største aktionær, det kinesiske selskab Shenghe Resources Holding Coorporation LTd., har oprettet et nyt selskab med navnet China Nuclear Hua Sheng Mining Ltd. – også kaldet Hua Sheng.

Den anden part i det nye selskab tilhører det statsejet China National Nuclear Coorporation, som har en myndighed fra den kinesiske stat til at importere og bearbejde sjældne jordarter i Kina.

LÆS OGSÅ Uran var på dagsordenen ved borgermøde i Narsaq

Det nye samarbejde betyder, at Hua Sheng formentlig bliver hovedaftager af sjældne jordarter fra Kuannersuit, når mineproduktionen kommer i gang.  Det oplyser GME.

LÆS OGSÅ Danmark og Grønland skal fastsætte tydelige regler over for Kina

- Shenghe's engagement i Hua Sheng etablerer et formelt middel til import af sjældne jordarters koncentrater indeholdende uran og thorium i Kina til videreforarbejdning, skriver GME i en pressemeddelelse.

GME tilføjer, at eksporten af sjældne jordarter fra Kuannersuit vil ske inden for de internationale sikkerhedsforanstaltninger, herunder for de radioaktive stoffer som uran- og thorium.

LÆS OGSÅ Søen Taseq skal bruges til opbevaring af tailing

Med den nye aftale kommer Kina efter al sandsyndighed til at modtage sjældne jordarter fra Kuannersuit i rå form og skal således selv stå for forædlingen gennem kemiske processer. Det vurderer geolog ved Kommune Kujalleq, Ole Christiansen, over for Sermitsiaq.

Kina er verdens største aftager af sjældne jordarter, som især bliver brugt til produktion af mobiltelefoner, tv og tablets. Landet er desuden førende i selve teknologien i at adskille råstoffer fra hinanden.

I august 2018 indgik GME et ikke-bindende samarbejde med Shenghe Resources, der ejer 12,5 procent af GME.

LÆS OGSÅ VVM skøjter hen over problemerne ved uranmine